RevisorInformerer: Særnummer om den nye selskabslov
Bestil særnummeret af RevisorInformerer, hvor der også følger en guide med. Guiden fokuserer på de elementer, man skal overveje, når man vurderer sin kundes virksomhedsform.
Ønsker dine kunder et solidt overblik over de centrale dele af den nye selskabslov, som trådte i kraft den 1. marts 2010?
Har de kunder, som i dag lægger kræfterne i en personligt drevet virksomhed, brug for aktuel viden om de overvejelser, man skal gøre sig, hvis man ønsker at skifte til anpartsselskab, aktieselskab eller anden selskabsform?
Behøver de kunder, som ønsker at gå den anden vej – fra selskab til personligt drevet virksomhed – information om, hvad man skal være opmærksom på i en sådan situation?
Hvis du kan svare ja til et eller flere af ovenstående tre spørgsmål, vil det være en god idé at bestille særnummeret af RevisorInformerer.
Selvom du ikke abonnerer på magasinet, har du nu mulighed for at købe dette særnummer af RevisorInformerer.
Tag en dialog med dine kunder
Særnummeret har fokus på den nye selskabslov, som trådte i kraft den 1. marts 2010. Selskabsloven fortæller om de regler, krav og forpligtelser, som gælder for aktieselskaber, anpartsselskaber og andre former for selskaber. Elementer i den nye lov giver på ny anledning til at vurdere, om en virksomhed skal drives i selskabsform eller som privat eget virksomhed. Skatteloven fra foråret 2009 har også betydning for disse overvejelser. Derfor har vi valgt at sætte disse overvejelser som et gennemgående tema i særnummeret.
Desuden kan du i særnummeret læse om:
- Ulovlige aktionærlån er den hyppigste årsag til, at revisorer skriver supplerende oplysninger i påtegningerne.
- Selskaber har nu mulighed for at erstatte bestyrelsen med et tilsynsråd. Dette tilsynsråd har en mere kontrollerende funktion end en bestyrelse.
- Med den nye selskabslov bliver det muligt at lade selskaber indgå i finansieringen ved eksempelvis generationsskifter.
- Det er med den nye lov også blevet lettere at købe sin partner ud af et selskab.
Artiklerne vil give dine kunder svar på mange af de spørgsmål, de har omkring den nye selskabslov. Samtidig bliver din virksomhed klædt bedre på til at besvare kunders yderligere spørgsmål.
Dialogværktøj følger med særnummer af RevisorInformerer
Som noget helt nyt har redaktionen udarbejdet et dialogværktøj til alle købere af særnummeret. Dialogværktøjet er en udvidet guide, som fokuserer på alle de elementer, man skal overveje, når man som kunde vurderer sin virksomhedsform. Dialogværktøjets formål er at være dit værktøj ved et kundemøde, hvor din kundes virksomhedsform er i fokus. Herved sikrer du dig at komme rundt om alle de overvejelser, love og forhold, som har relevans.
Sidst opdateret: Anette Bang Torres-Bjelke, salgs- og marketingkoordinator, 15-07-2010